Dag 1: 17. maj 2012
Orglet er hentet og fotograferet udvendigt.
Bagplade afmonteret, vibrator og leslie fjernet.
Første oliepåfyldning af tonegeneratoren.
Dag 2: 18. maj 2012
Her skete ikke så meget, nogle nærbilleder af tonegeneratoren og lidt mere olie.
Dag 3: 19. maj 2012
Vejen mod drawbars. Topplade af, panelet med vippekontakter vippes.
Optagelse af støjen fra tonegeneratoren, der igen smøres.
Dag 4: 20. maj 2012
Nogle billeder af tangenterne tages, så de kan sættes rigtigt på igen.
Optagelse af støjen fra drawbars.
Dag 5: 23. maj 2012
Drawbars skilles og renses. Farver på ledninger noteret.
Dag 6: 24. maj 2012
Øverste tangenter skruet af og renset.
Desværre er en del ødelagte.
Dag 7: 25-27. maj 2012
De øverste tangenter vaskes og samles i deres metalholdere igen. De monteres ikke, da de blot vil sidde i vejen.
Vejen til de nederste tangenter starter.
Dag 8: 11. juni 2012
Drawbar-ledninger forlænget 40 cm, med ledning i rigtig farve og betrukket med krympeflex over lodningerne. For at krympe brugte jeg en varmepistol, dem man også bruger til gammel maling.
Et par ledninger bagpå øverste tangentbord blev skruet af, men det var ikke nok til at det kunne vippes op.
Dag 9: 12. juni 2012
Frontpladen med Hammond-mærket mellem tangenterne skruet af.
Metalpladen under drawbars skruet af.
Plastikdæksel til højre for øverste tangenter skruet af.
Så lykkedes det af få vippet øverste tangentbord op, men man kan stadig ikke komme til skruerne bagpå de nederste tangenter.
Dag 10: 13. juni 2012
Nederste tangentbord løsnet og rykket frem, så tangenterne kan pilles af.
Tangenter pillet af og vasket. Alle sorte var knækket pånær en!
Dag 11: 16. juni 2012
Idag blev orgelt gennemblæst ved brug af en kompressor og luftdyse.
Der var temmeligt meget støv på printkort og under printkort. Det fløj om ørene med små støvtotter. Sektionen med baspedalerne var det værste sted. Jeg opdagede også at de fleste baspedaler klikker når de slippes, det skyldes manglende filt.
Begge keybords har også en filtstrimmel siddende der virker meget hård, måske en overvejelse vejr at skifte det nu når det hele er skilt ad.
Dag 12: 6-8. juli 2012
Tangenterne fra USA ankom i fredags. Lørdag aften blev de skruet af metalstangen og søndag blev de vasket i to omgange. De var meget snavsede, så første hold sæbevand måtte ud og så fik de en tur mere. Det hjalp og de blev gangske pæne.
Generelt er der lidt farveforskel på de hvide tangenter (også dem der sad på orglet), så måske man burde polere dem.
Samling: 5. august til 7. august
Så skal der samles. Tangenter skruet på, manualer lagt på plads, drawbars sat sammen igen og ledningerne der blev forlænget loddet fast igen.